Betingelser for bryllupsfotografering


Jeg ønsker, at samarbejdet med mine brudepar altid er trygt, ærligt og uden misforståelser.

Her finder I mine standardbetingelser for bryllupsfotografering.


Booking og betaling

Datoen er først endeligt reserveret, når delbetaling på 20% af pakkeprisen er betalt.

Beløbet fratrækkes den samlede pris, men refunderes ikke ved afbestilling.

Skulle jeg imod al forventning være forhindret på dagen - refunderes jeres delbetaling naturligvis. Det skal dog tilføjes at jeg aldrig har aflyst en bryllupsaftale.

Restbeløbet betales senest ved levering af højdepunktsgalleriet.

Yderligere timer kan tilkøbes til 1.800 kr. pr. time.


Levering af billeder

Der er ingen begrænsning på antallet af leverede billeder – I får alt det gode, der fortæller historien om jeres dag. Det er mig som fotograf der sortere og udvælger alle leverede billeder.

Alle billeder er professionelt redigeret i min stil og leveres i et lækkert online galleri (Pixieset) i højst mulige opløsning. Her kan I nemt se, downloade og dele billederne med familie og venner.

Galleriet er frit tilgængeligt i 3 år fra leveringsdatoen.

Der udleveres ikke råfiler (u-redigerede billeder).


Leveringstid:

Højdepunktsgalleri: inden for 72 timer

Endelig levering: inden for 6 uger


Redigering og retouchering

Alle leverede billeder er redigeret med justering af lys, farver, kontrast og beskæring – det er inkluderet i prisen.

Let retouchering kan udføres i begrænset omfang på udvalgte billeder, fx fjernelse af forstyrrende elementer eller mindre ændringer af tøj, hvis det styrker billedets udtryk.

Mere omfattende retouchering/redigering på et stort antal billeder, kan udføres efter aftale til 500,- kr pr. time.

Der kan være yderligere leveringstid på ekstra arbejde.


Transport

Kørsel i mit arbejdsområde er inkluderet i prisen.

Jeg arbejder i Nord- og Midtjylland med en maksimal rejsetid på 1,5 time fra Støvring.


Brugsret

I får fuld privat brugsret til alle de leverede billeder. Det betyder, at I frit kan downloade, gemme og dele jeres billeder med familie og venner – og selvfølgelig bruge dem på sociale medier.

Som fotograf bevarer jeg ophavsretten til billederne, hvilket er helt almindelig praksis. Det betyder blot, at billederne ikke må bruges til kommercielle formål eller udlånes til virksomheder uden en forudgående aftale.


Fotografens brug af billeder

Jeg vil gerne med jeres tilladelse have lov til at vise mit arbejde frem f.eks. på hjemmeside og sociale medier. Ønsker I fuld fortrolighed, respekteres dette naturligvis.


Opbevaring og backup

Jeg gemmer jeres billeder som backup i 3 år efter levering.

Jeg anbefaler dog, at I downloader og sikkerhedskopierer filerne ved modtagelsen – så er I på den sikre side.


Ansvar og force majeure

Jeg tager altid alle rimelige forholdsregler for at sikre en tryg og sikker fotografering – herunder brug af backup-udstyr og dobbelte hukommelseskort.

Skulle uforudsete hændelser opstå – f.eks. sygdom, tekniske fejl, tyveri, brand, ulykke eller vejrlig – vil jeg gøre alt for at finde en løsning, fx forsøge at skaffe en erstatningsfotograf og refundere det betalte beløb.

Jeg kan dog ikke holdes ansvarlig for forhold uden for min kontrol eller for indirekte tab, der ikke står i direkte relation til den aftalte fotografering.


Samarbejde og tryghed

Jeg lægger stor vægt på, at oplevelsen på dagen føles afslappet og tryg.

Jeg arbejder diskret og respektfuldt, så I kan nyde dagen, mens jeg dokumenterer de ægte øjeblikke.

Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid, imødekommenhed og respekt.

Jeg mødes meget gerne med jer på min bopæl i Støvring (syd for Aalborg) til en uformel snak om jeres ønsker og planer for dagen.

Alternativt kan vi nemt arrangere mødet via FaceTime eller Skype, hvis det passer bedre ind i jeres kalender.

Follow me on Instagram